Prac-Tic Hund 22-50 kg, 3 pipetter

Prac-Tic Hund 22-50 kg, 3 pipetter

Lagerstatus: På lager

179,00 kr
Behandling af lopper og flåter til hunde

Lagerstatus: På lager

179,00 kr

Detaljer

Prac-tic er en spot-on behandling, der indeholder aktivstoffet Pyriprol, som er udviklet til behandling mod lopper og flåter hos hunde.

Kan bruges til alle hunde og hvalpe over 8 uger, der vejer 2 kg eller mere.

Fås i 4 pakningsstørrelser med 3 pipetter i hver.
625 mg Pyripol til hunde på 22-50 kg.

 

Anvendelse:

Anvendes mod loppe- og flåtangreb.

  • Til behandling af loppeangreb (Ctenocephalides spp.). Præparatet virker i 4 uger mod lopper.
  • Til behandling af flåtangreb (Ixodes ricinus, Dermacentor variabilis, Dermacentor reticulatus, Rhipicephalus sanguineus). Præparatet virker 4 uger mod flåter

 

1.  VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN

Prac-tic 56,25 mg spot-on opløsning til meget små hunde

Prac-tic 137,5 mg spot-on opløsning til små hunde

Prac-tic 275 mg spot-on opløsning til mellemstore hunde

Prac-tic 625 mg spot-on opløsning til store hunde

 

2.  KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

 1 ml indeholder:

 Aktivt stof:

 Pyriprol 125 mg.

 En pipette indeholder:

 

 

 

 

Dosis

Pyriprol

 

 

Prac-tic til meget små hunde

 

0,45 ml

56,25 mg

 

 

Prac-tic til små hunde

 

1,1 ml

137,5 mg

 

 

Prac-tic til mellemstore hunde

 

2,2 ml

275 mg

 

 

Prac-tic til store hunde

 

5,0 ml

625 mg

  

Hjælpestoffer:

 

 

0,1 % butylhydroxytoluen (E321)

 

 

For fuldstændig liste over hjælpestoffer se sektion 6.1.

 

 

3.

LÆGEMIDDELFORM

 

 

Farveløs til gul, klar spot-on opløsning til udvortes brug.

 

 

 

4.   KLINISKE OPLYSNINGER

 4.1  Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

 Hunde.

 4.2  Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

 Behandling og forebyggelse af loppeinfestationer (Ctenocephalides canis og C. felis) hos hunde. Effekten mod lopper holder i minimum 4 uger.

 Behandling og forebyggelse af flåtinfestationer (Ixodes ricinus, Rhipicephalus sanguineus, Ixodes scapularis, Dermacentor reticulatus, Dermacentor variabilis, Amblyomma americanum) hos hunde. Effekten mod flåter holder i 4 uger.

 

4.3   Kontraindikationer

 

  • Må ikke anvendes til hvalpe under 8 uger eller til hunde, der vejer under 2 kg.
  • Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for phenylpyrazolforbindelser eller øvrige indholdsstoffer.
  • Bør ikke anvendes på syge (f.eks. systemiske lidelser, feber) dyr, eller dyr der er ved at komme sig efter sygdom.
  • Dette veterinærmedicinske produkt er specielt udviklet til hunde. Bør ikke anvendes til katte, da dette kan føre til overdosering.
  • Bør ikke anvendes til kaniner.

 

 

4.4   Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Dette produkt er til behandling mod flåter og voksne lopper. Alle hunde i husstanden bør behandles.

I tilfælde af kraftig infestation før behandling, bør hundens omgivelser støvsuges og behandles med et passende insekticid.

Hunde bør ikke bades eller indsæbes inden for 48 timer inden behandling. Badning eller indsæbning af hunden inden for henholdsvis 8/24 timer efter behandling kan reducere virkningen af produktet. Ugentlig badning påvirkede dog ikke virkningen mod flåter og lopper.

 

4.5    Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr

 

  • Anvendes kun på huden og på intakt hud.
  • Produktet er kun beregnet til topikal administration som en spot-on behandling og må ikke indgives oralt eller på anden måde.
  • Hunden bør vejes nøjagtigt før behandling.
  • Undgå at produktet kommer i kontakt med hundens øjne.

 

Det er vigtigt at applikere dosis på et område, hvor hunden ikke kan slikke det af og at sikre sig, at dyr ikke slikker hinanden efter behandling.

Som hovedregel vil flåter falde af værten inden for 24 til 48 timer efter infestation uden at have indtaget blod. Det kan dog være, at enkelte flåter bliver siddende. Af samme årsag kan det ikke udelukkes, at der kan ske overførsel af smitsomme sygdomme, hvis omstændighederne er ugunstige.

Særlige forsigtighedsregler for personer, som administrerer det veterinærmedicinske lægemiddel til dyr

 

  • Som en sikkerhedsforanstaltning bør kontakt med det behandlede område på dyrene undgås, indtil applikationsstedet er tørt, og børn bør ikke lege med behandlede dyr, før applikationsstedet er tørt. Det anbefales derfor, at dyr behandles om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør ikke sove i samme seng som deres ejere. Dette gælder specielt for børn.
  • Ved overfølsomhed over for phenylpyrazolforbindelser eller andre af indholdsstofferne, bør kontakt med lægemidlet undgås.
  • Undgå at få indholdet på fingrene. Vask hænder efter brug. Hvis produktet kommer i kontakt med huden, skal det vaskes af med vand og sæbe. Hvis produktet ved et uheld kommer i kontakt med øjnene, skal disse renses omhyggeligt med vand. Hvis der er vedvarende øjenirritation, søg læge og vis indlægssedlen eller etiketten til lægen.
  • Der bør ikke ryges, spises eller drikkes, mens produktet håndteres.
  • I tilfælde af kontakt med produktet kan der optræde følelsesløshed og irritation af hud og slimhinder, hvilket normalt forsvinder af sig selv igen.

 

Andre forsigtighedsregler

Det bør undgås, at pelsen bliver alt for våd af det veterinærmedicinske produkt, da dette kan bevirke, at pelsen bliver klistret og sammenfiltret på applikationsstedet. Skulle dette ske, vil det dog forsvinde igen i løbet af 24 timer efter applikation.

 

4.6         Bivirkninger (forekomst* og sværhedsgrad)

I meget sjældne tilfælde har følgende været rapporteret:

  • reaktioner på applikationsstedet og i huden: pruritus (hudkløe), pels forandringer, dermatitis (inflammation i huden), erythem (hudrødme), alopeci (pelstab), misfarvning af pelsen og fedtet udseende af pelsen.
  • neurologiske reaktioner: ataxi (manglende koordinering) og kramper.
  • systemiske reaktioner: sløvhed
  • reaktioner i fordøjelseskanalen: opkastning og diarré.

Disse tegn er normalt forbigående og forsvinder inden for 24 timer efter applikationen; tager det længere tid, før de forsvinder, så kontakt dyrlægen.

Hypersalivation (savlen) kan forekomme kortvarigt, hvis hunden kommer til at slikke på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder inden for få minutter uden behandling. Korrekt administration vil minimere slikning på applikationsstedet.

 

  • *Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr fremviser bivirkning(er) i løbet af en behandling)
  • Almindelig (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 100 dyr)
  • Ualmindelig (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 1000 dyr)
  • Sjældne (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)
  • Meget sjældne (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, inklusiv isolerede rapporter)

 

 

4.7  Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning

Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt hos drægtige eller diegivende tæver, heller ikke hos avlsdyr, selvom der ikke sås nogen tegn på relevante effekter på reproduktion eller fosterudvikling i studier på laboratoriedyr.

Må ikke anvendes under drægtighed eller diegivning, konsulter dyrlægen for at få fastslået benefit/risk forholdet ved behandling under drægtighed eller diegivning.

 

4.8  Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen kendte, men hundeejere rådes til at kontakte dyrlægen, hvis det påtænkes at bruge produktet til hunde, der får andre produkter/anden medicin.

4.9  Dosering og indgivelsesvej

Spot-on til udvortes brug.

Doseringsskema

Den anbefalede minimumsdosis er 12,5 mg pyriprol/kg legemsvægt svarende til 0,1 ml Prac-tic spot-on opløsning/kg legemsvægt.

 

Hundens

Pipette størrelse

En pipette af 12,5 %

Pyriprol

vægtinterval (kg)

der skal anvendes

(w/v) opløsning

(mg/kg kropsvægt)

 

 

indeholder (ml)

 

2 – 4,5 kg

Meget lille hund

0,45

12,5 – 28,1

4,5 – 11 kg

Lille hund

1,1

12,5 – 30,6

11 – 22 kg

Mellemstor hund

2,2

12,5 – 25,0

22 – 50 kg

Stor hund

5,0

12,5 – 28,4

Større end 50 kg

Brug den rette kombination af pipetter for at opnå den korrekte dosis

Inden for hver vægtklasse skal hele indholdet af den korrekte pipette anvendes på hundens hud.

 

Loppebehandling og -forebyggelse

Pyriprol dræber lopper inden for 24 timer efter behandling. En behandling forebygger loppeinfestation i 4 uger.

 

Flåt behandling og -forebyggelse

Pyriprol dræber flåter inden for 48 timer efter behandling. En behandling er effektiv mod flåter i 4 uger.

 

Administrationsmåde

Kun til brug på huden.

Tag en pipette fra pakningen. Hold pipetten lodret. Bank på den smalle del af pipetten for at sikre, at indholdet bliver i det største rum. Bræk toppen af langs den markerede linie.

Del pelsen mellem skulderbladene på hundens ryg, så huden kan ses. Sæt spidsen af pipetten på huden, tryk blidt på pipetten flere gange og fordel indholdet et til to steder på huden. Vær sikker på, at produktet er fordelt på huden.

5 ml-pipetten fordeles på 2-3 steder ned langs rygraden af hunden for at forhindre, at væsken løber af.

 

4.10  Overdosering (symptomer, nødforanstaltninger, modgift), om nødvendigt

I sikkerhedsstudier med hunde og hvalpe ved behandling med 3 gange den anbefalede maximale dosis en gang om måneden i 6 måneder blev der hos nogle dyr observeret milde neurologiske tegn såsom manglende koordination og usikker gang. Tegnene forsvandt inden for 3 timer efter behandling.

Hos 1 ud af 8 hunde, behandlet gentagne gange med 5 gange den anbefalede dosis, sås følgende forbigående bivirkninger: rystelser, ataksi (manglende koordinering), gispen og krampetrækninger. Tegnene forsvandt inden for 18 timer efter behandling.

Ved en enkelt lejlighed sås følgende bivirkninger efter en overdosis på 10 gange den anbefalede maximale dosis: opkastning, appetitløshed, vægttab, muskelrystelser, krampeanfald, usikker gang, åndedrætsbesvær. Alle bivirkninger undtagen appetitløshed forsvandt inden for 48 timer.

En overdosering af produktet kan bevirke, at pelsen bliver klistret og sammenfiltret på applikationsstedet i op til 24 timer.

I tilfælde af overdosering, kontakt dyrlægen.

 

4.11  Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

 

5.   FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Farmakoterapeutisk gruppe:Ektoparasitært middel til topikal anvendelse.ATCvet-kode: QP53AX26.

 

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Produktet er en insekticid og acaricid opløsning til topikal anvendelse, der indeholder pyriprol som det aktive stof.

Pyriprol er et insekticid og acaricid tilhørende phenylpyrazolgruppen. Det virker ved interaktion med ligand-styrede chloridionkanaler, specielt dem, der er styret af neurotransmitteren, gamma-aminosmørsyre (GABA), hvorved der blokeres for præ- og postsynaptisk transport af chloridioner over cellemembranen.

Dette resulterer i ukontrolleret aktivitet i centralnervesystemet hos insektet eller acarinaen med deraf følgende død. Hos hunde er bivirkninger forbundet med neurologiske tegn forårsaget af det aktive stofs metabolitter. Parasitter dræbes gennem kontakt snarere end ved systemisk påvirkning. Pyriprol dræber lopper inden for 24 timer og flåter (Ixodes ricinus, Rhipicephalus sanguineus, Dermacentor reticulatus, Ixodes scapularis, Dermacentor variabilis, Amblyomma americanum) inden for 48 timer.

I minimum 4 uger efter behandling dræbes de voksne lopper, inden de lægger æg. Da det veterinærmedicinske produkt fuldstændig stopper æg produktionen, bryder det loppens livscyklus.

 

5.2   Farmakokinetiske oplysninger

Efter administration på huden absorberes pyriprol langsomt gennem huden, hvilket fører til en systemisk eksponering for de to vigtigste metabolitter.

Efter administration på huden distribueres pyriprol hurtigt og inden for 24 timer i hundens pels. Midlet forbliver i pelsen gennem hele behandlingsperioden.

 

5.3  Miljøoplysninger

Pyriprol kan have skadelig virkning på akvatiske organismer.

 

6.   FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

 

6.1  Fortegnelse over hjælpestoffer

Diethylenglycolmonoethylether,

Butylhydroxytoluen (E321)

 

6.2  Væsentlige uforligeligheder

Ikke relevant.

 

6.3  Opbevaringstid

5 år.

 

6.4  Særlige opbevaringsforhold

Opbevar pipetterne i den originale emballage som beskyttelse mod lys.

Må ikke opbevares over 25o C.

 

6.5  Den indre emballages art  og indhold

Spot-on pipetten består af en klar gul polypropylenskal med en bleg gul bagside af aluminium folie overtrukket med en polyethylen terephthalat film. Pipetten ligger i en børnesikret emballage af aluminium folie og PVC.

Yderpakning af karton, der indeholder 1, 2 eller 10 blisterkort á 3 pipetter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

 

6.6   Eventuelle særlige forholdsregler ved bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller affaldsmaterialer fra brugen af sådanne

Eventuelle ubrugte lægemidler eller affald fra sådanne produkter skal destrueres i overensstemmelse med de lokale krav.

Prac-tic må ikke udledes i vandløb, da dette kan være farligt for fisk og andre vandlevende organismer.

 

7.   INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Sanidad Animal S.L.

Calle de la Marina, 206

E-08013 Barcelona

Spanien

 

8.   MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMMER (NUMRE)

EU/2/06/066/001-012

 

9.   DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 18/12/2006

Dato for seneste fornyelse: 16. november 2011

 

10.  DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18.11.2011

Nærmere oplysninger om dette veterinærlægemiddel er tilgængelige på webstedet for Det Europæiske Lægemiddelagentur  http://www.ema.europa.eu/

 

FORBUD MOD SALG, UDLEVERING OG/ELLER BRUG

Ikke relevant.

Relaterede produkter

Hill's Prescription Diet Produkter

A.

Jeg bekræfter hermed, at mit dyr er blevet undersøgt af en dyrlæge, som anbefalede brugen af produktet på baggrund af den stillede diagnose.

B.

Jeg har læst og er indforstået med, at så længe mit dyr bliver fodret med produktet, er det tilrådeligt, at jeg opsøger dyrlægefaglig konsultation mindst hver 6. måned i forbindelse med brugen af produktet.

C.

Jeg har læst og er indforstået med, at jeg skal konsultere en dyrlæge øjeblikkeligt, hvis mit dyrs tilstand forværres på nogen måde under brugen af produktet.