I webshoppen finder du et stort udvalg af produkter fra Frontline, der effektivt forebygger og behandler lopper og flåter.
Frontline Combo er et loppe- og flåtmiddel, der både behandler og forebygger lopper og flåter. Frontline Combo indeholder en væske, der består af to aktive stoffer. Det ene stof hedder fipronil, og det slår lopper ihjel inden for 24 timer, efter lopperne har været i kontakt med stoffet - flåter dør af fipronil inden for 48 timer. Det andet stof som Frontline Combo indeholder er methopren. Det forhindrer at loppeæg, larver og pupper udvikler sig.
Sådan virker loppemiddel
Frontline Combo købes i pakker, som indeholder små pipetter med en mængde svarende til en behandling. Frontline Combo dryppes på kattens eller hundens hud i nakken. Det fordeler sig derefter ud over hele kattens eller hundens hudoverflade og ned i talgkirtlerne i huden. Talgkirtlerne fordeler langsomt talgen, som indeholder Frontline Combo ud i hundens eller kattens pels, hvilket gør, at lopper og flåter ikke behøver at bide dyret for at blive udsat for stofferne, der er i Frontline Combo. Lopper og flåter lammes, når de kommer i kontakt med stoffet fipronil.
Din hund eller kat tager ikke skade af stofferne fipronil og methopren, det virker udelukkende giftigt på ekto-parasitter, som er ydre snyltere. Derfor kan du trygt behandle din hund eller kat med Frontline Combo.
Sådan behandler du din hund eller kat
Det er vigtigt at bruge Frontline Combo kontinuerligt for at sikre fuld beskyttelse fra produktet. Hunde og katte bør behandles med Frontline Combo hver fjerde uge – igen og igen. Går der mere en fire uger mellem behandlingerne med Frontline Combo mindskes effekten. Vi anbefaler, at Frontline Combo benyttes hele året rundt, da milde vintre og vores opvarmede huse med mange bløde møbler og tæpper giver gode forhold for lopper til at formere sig hele året.
Du kan behandle din hund eller kat med Frontline Combo fra den er otte uger gammel. Drægtige dyr og tæver med hvalpe må gerne behandles med Frontline Combo. (Ildere kan behandles med Frontline Combo fra de er 6 måneder gamle)
Der findes flere forskellige effektive behandlinger mod lopper hos hunde og katte. Flere dyrlæger er begyndt at tilbyde alternative behandlinger, der har vist sig at have en yderst gavnlig virkning.
Må ikke anvendes til
- Hunde og katte under 8 uger
- Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede hunde og katte
- Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat eller ilder – og omvendt, da det kan medføre overdosering.
- Det frarådes, at Frontline Combo bruges på andre dyr end målarterne







