
Frontline Combo til kat og ilder
6 stk
Ved køb over 499,-
Få leveret på 1-3 hverdage
Behandling af lopper, lus og flåter på katte.
Frontline Combo Vet. er velegnet til behandling af katte mod lopper og flåter. Forebygger endvidere mod modne loppestadier i omgivelserne.
Behandling og forebyggelse af lopper hos katte
Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter.
Dosering:
- Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml.
- OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere.
- Andre dyr i husholdningen bør også behandles med et passende produkt.
Frontline Combo Vet. anvendes til:
- Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder.
- Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 4 uger hos kat og ilder.
- Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 6 uger hos kat.
- Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos ilder og 2 uger hos kat.
- Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb.
- Mindste behandlingsinterval er 4 uger.
- Kan anvendes til drægtige katte.
Må ikke anvendes til:
- Må ikke anvendes til katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder.
- Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede katte.
- Må ikke anvendes til kaniner.
- Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering.
- Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne
Administrationsmåde:
- Til udvortes brug.
Bivirkninger:
- Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab.
- Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret.
- Hvis katten kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme.
- Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels).
Forsigtighedsregler:
- Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås.
- Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden.
- Der foreligger ingen data vedr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr.
- Undgå at katte slikker på behandlingsstedet, og at katte slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt.
- Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme.
- Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne.
- Vask hænderne efter brug.
- Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne.
- Katte eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet.
Aktive indholdsstoffer: Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.
Se endvidere brugsanvisning på pakningen eller i produktresuméet på Frontline.
Pakninger: Æske 6 pipetter: 0,5 ml.
Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i den originale pakning. Opbevares tørt.
Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics.
Sikkerhedsdetaljer
Advarsler:
Unødvendig brug af antiparasitære lægemidler eller brug, der afviger fra instruktionerne i produktresuméet, kan øge resistensselektionstrykket og føre til nedsat virkning. Beslutningen om at anvende veterinærlægemidlet skal baseres på bekræftelse af parasitarten og -byrden eller risikoen for infestation baseret på dennes epidemiologiske egenskaber, for hvert enkelt dyr.
Der foreligger ingen data vedrørende indvirkningen af badning med vand eller shamponering på veterinærlægemidlets effekt hos kat og ilder. Baseret på tilgængelig information fra brugen hos hunde, der blev vasket fra 2 dage efter behandlingen, anbefales det dog at undlade at vaske dyr inden for 2 dage efter behandling med veterinærlægemidlet.
Tilhæftning af enkelte flåter kan ses. Derfor kan overførsel af infektiøse lidelser ikke helt udelukkes, såfremt betingelserne er ugunstige.
Lopper fra kæledyr infesterer ofte dyrenes kurv, leje og sædvanlige hvilesteder såsom tæpper og bløde møbler. I tilfælde af massiv infestation samt ved starten af behandlingen, bør omgivelserne derfor behandles med et egnet bekæmpelsesmiddel og de bør støvsuges regelmæssigt.
Andre dyr i samme husholdning bør også behandles med et passende præparat.

Produkt specifikationer
Frontline
Kat
6 stk




